Både i Bella - masser af nyheder

Trine Søes billede
5
Din bedømmelse: Ingen Gennemsnit: 5 (2 stemmer)

Både i Bella 2012 bliver årets mest omfattende bådudstilling. Her kan du udforske de hundredvis af sejl-, motor- og speedbåde og se de elegante, luksuriøse og udsøgte detaljer på nært hold. Her kan du se det nyeste udstyr og tilbehør indefor motorer, sejl, tøj, elektronik og andet bådudstyr. Det vil også være muligt at finde inspiration til den kommende sæsons mange sejlture, idet bådudstillingen byder på mange turistforeninger og havne.

File 5896

Masser af udstyr, tøj og elektronik

Flere nyheder

Der bliver også en del nye både, der bliver præsenteret i Danmark for første gang. Hanse 385 fremvises for første gang på SYC Dragørs stand. Danske X-yachts har Xp 38 med som deres store nyhed. Xp-38 blev lanceret i august 2011, og båden er en perfermance-cruiser. Dehler 32 er ligeledes en stærk nyhed til kun 655.000 kroner, og modellen fremvises på Reese Marins stand.

Risbjerg har flere nyheder på deres stand; Beneteau Oceanis 45 og Beneteau Sense 48. Beneteau Oceanis 45 er kåret til European Yacht of the Year 2012.

File 5893

Beneteau Oceanis 45

Men her slutter nyhederne ikke, Risbjerg har også Four Winns H 215 med som en nyhed. Båden er kåret som Powerboat of the Year 2012. For dem der interessere sig for motorbåde, så fremvises Beneteau Trawler 44. Modellen er kåret til Motorboat of the Year 2012.

File 5894

Four Winns H 215 er en af speedbåds nyhederne

Nord West & Najads stand har Danmarks premiere på ny Nord West 430 Sport Top. Modellen har den feature, at man kan vælge mellem en traditionel båd, der er helt åbent foroven eller et nyt praktiske alternativ af en sports top. Toppen har elektrisk foldetag som giver en nye dimensioner af åben himmel.

File 5892

Oplev Nord West 430 Sport top på Både i Bella

Åbningstider og entré

Både i Bella 2012 byder indenfor i Bella Center fra fredag den 24. februar til søndag den 26. februar, og igen fra torsdag den 1. marts til søndag den 4. marts. Der er åben fra 10.00-18.00 på alle dage. Bemærk, at der i år ikke er åbent på hverdagene mandag til onsdag.

Voksne kr. 90,-

Børn (4-12 år) kr. 45,-

Familierabat (2 voksne + 1 barn) kr. 190,-

Familierabat (2 voksne + 2 børn) kr. 210,-

Annonce