Bådforhandlerne beretter om stigende bådsalg

Trine Søes billede
0
Din bedømmelse: Ingen

Der er lys forude beretter de bådforhandlerne. Finanskrisen lagde en naturlig dæmper i danskernes købelyst, og dermed blev bådforhandlerne naturligt også ramt. Heldigvis bliver der igen solgt nye sejlbåde - selvom køberne ikke ligefrem står i lange køer, er der så småt kommet gang i salget igen.

Positivt overrasket over udviklingen

En ny motorbåd til 12 millioner kroner og en stor sejlbåd til over fem millioner kroner. Det er dyre både, som er blandt den gode håndfuld nye både, som Tempo Bådsalg i Ishøj havn har solgt i år. Firmaets salgschef, Martin Hansen, er ikke hemmelighedsfuld omkring selskabets nysalg af både.



"Markedet er ikke det samme, som det har været. Men det går fint og fornuftigt fremad. Vi har solgt en god håndfuld nye både i år og er egentlig positivt overrasket over, hvor godt det er gået efter krisen", siger Martin Hansen.

Bådbranchen er ikke forpligtet til at føre statistik over salget af nye både, men hos Tempo Bådsalg vil man gerne sætte tal på. Salgschefen lægger ikke skjul på, at en af årsagerne til, at det er gået rimelig godt, er, at selskabet tager brugte både i bytte. Sidste år solgte selskabet 204 brugte både - og det er mere end forventet.

Hos Bavariaforhandler Floor Marine ved Egå Marina, beretter ejer Michael Floor om et ok første halvår. "Folk er igen interesseret i at købe nye både, men vi har også oplevet en stigende interesse for vores brugte både".

Derudover glæder Floor Marine sig til at vise Bavaria bådene frem på "Flydende fritid 2010" udstillingen i Marselisborg havn i weekenden 13.-15. august. Floor Marine vil både have sejl- og motorbåde med på udstillingen samt den prisvindende båd "Greenline".

Du kan læse mere om udstillingen her

Annonce