Brand i Ishøj havn muligvis startet af efterladt grill

Trine Søes billede
3
Din bedømmelse: Ingen Gennemsnit: 3 (2 stemmer)
Danmark
55° 36' 39.8412" N, 12° 23' 14.7912" E

 

Det var et sørgeligt  syn i Ishøj havn på bro H (På øen Hummeren) efter branden, der i de tidlige morgentimer har raseret 4 både, hvor af to bådene er sunket. Skaderne på bådene er omfattende, og på broen lugter der stadig meget af brand.

File 535    File 540

Branden raserer i Baylineren "Skipper II" og Bavaria båden

Branden er højst sandsynlig udbrudt i en stor 50 fods Bayliner med navnet "Skipper II", og derfra spredt sig videre til nabobådene - en et par år gammel Bavaria 36, der nu er sunket og en stålbåd, der ligger til højre for Baylineren. Stålbåden er stort set udbrændt, og i følge ejeren, siger forsikringsselskabet, at båden er totalt skadet. Heldigvis har stålbåden fungereret som varmebuffer, og afgrænset branden i at brede sig yderligere.

 

File 536    File 531

    

Den totaltskadet Stålbåd, og den nu sunkne Bavaria 36 samt nabobåden Donna, der også er brandskadet

Seks meter høje flammer mødte politi og brandvæsen imorges ved 04-tiden, da de ankom til Ishøj Havn. Baylineren var overtændt, og brandmændene har stået på de omkringliggende både og hældt vand ind i bådene indtil de sank, og branden derved blev slukket. Flydespærrer er blevet lagt ud i Havnen for at mindske forureningen af havnebassinet, fortæller Ishøj Havns havnefoged Jan Jørgensen.

Da branden var slukket var der en del skum inde i flydespærreren, der blev lagt ud for at indkredse vraggods og dieselolie fra de sunkne både. Højst overraskende dukker der også en engangsgrill til syne i vandet, da Sejlnet.dk ankommer til stedet, hvilket forekommer en anelse mistænkeligt. Flere bådejer i Ishøj Havn fortæller til Sejlnet.dk, at man har oplevet unge mennesker holde fest ombord på Baylineren. Et par bådejere på H broen har observeret, der var mennesker ombord på Baylineren igår eftermiddags. Heldigvis er ingen mennesker kommet til skade ved branden.

File 530

Brugt engangsgrill flydende vand, der kom til syne efter skummen havde lagt sig

Politet skal nu igang med at undersøge den endelig årsag til branden samt afhøring af ejerne af de forskellige både. Men de bådejere, vi mødte på broen, synes det var meget mistænkeligt med engangsgrill i havnebassinet. Et par stykker havde igår eftermiddags undret sig over en lugt af brand, men da de ikke kunne se røg, har de ikke undersøgt yderligere. Tilbage er det kæmpestore oprydningsarbejde samt forsikringsspørgsmålene

 

Foto: Sejlnet.dk, Michael Rosengård, http://www.brand-ishoj.dk

Annonce