Sommertur til Norges skærgård

HenningOlsens billede
5
Din bedømmelse: Ingen Gennemsnit: 5 (2 stemmer)

Vi valgte igen i år at tilbringe sommeren i den norske skærgård. Det er en stor oplevelse at finde et skær, hvor man kan lægge til for natten, enten med en snor i land eller direkte til klippen. En hel ø for sig selv .. nå ja og så er der jo mågerne og fårene ...  ;-)

På turen derop havde vi følgeskab en halv times tid af en flok marsvin, der lavede akrobatiske øvelser rundt om båden.

I skærgården er der plads til alle, der er stille og smukt, og der er masser af muligheder for at lægge til direkte til klippen, og lade freden brede sig i krop og sind.

De små bygder, som ligger helt ned til vandet er utroligt smukke og charmerende. Man sejler næsten ind i folks haver. Venlige og smilende vinker nordmændene til os, når vi sejler forbi.

Det kan helt klart anbefales!  

Link til Youtube-video fra vores tur: http://www.youtube.com/watch?v=VKWunrelkbM

Kommentarer

Vælg din foretrukne kommentarvisning og klik på "Gem indstillinger" for at aktivere dit valg.
Lennarts billede

Hej Henning

Det ser jo fantastisk ud.

Jeg har lige købt en Nordship 32 og kunne tænke mig at tage en lignende tur.

Kan du fortælle mig lidt om ruten, antal stop undervej, tiden I var om turen, hvad med skær er det ikke svært at undgå ?

På forhånd tak
Lennart

HenningOlsens billede

Tak, vi nyder også Norge rigtig meget. Vi har været der 3 somre nu, og det er stadig helt fantastisk.
Her i 2014 sejlede vi direkte hjemmefra og op til Stavanger. En flot tur på 36 timer. Sommeren 2014 var jo helt fantastisk - også i Norge.
Du kan se en lille video her:
https://
Jeg kan varmt anbefale en tur til Norge i den nye båd. Det vil blive en stor oplevelse.
Vi tager naturligvis turen over Skagerak i ét stræk. Og så er det godt med en "bolværkssøvn" når man når til Norge, uanset om vi tager den hurtige tur på 12 timer fra Thyborøn og stik nord, eller vi går længere vestover.
Det er inde i de dybe fjorde de fleste oplevelser venter. Der er små hyggelige bygder, hvor man kan lægge til gratis på den kommunale kaj.
Ude i skærgården er der masser af "udehavne", som er en lille bro, hvor man kan fortøje, en skraldespand og en grill. Nordmændene elsker de der udehavne, hvor man ofte finder 3 norske motorbåde sammen om en tændt grill. De er meget gæstfrie og byder os gerne ind i deres fællesskab.
Du skal ikke være bekymret for skær. De er godt afmærket på kortplottere, og sten er også markeret med jernstænger. I det hele taget er skærgården rigtig godt afmærket.
Vi er endnu ikke gået på grund, hvis man da ikke regner lidt skraben på kølen med, når vi lægger til direkte til klippen. Men det tager vi med. Vi holder jo så meget af at lægge til direkte til én af de stejle klipper, med alle fenderne ude på siden af båden, og fortøjet til kiler i klippen eller et træ eller en sten eller hvad der nu er mulighed for. Der har det hændt et par gange, at kølen lige har rørt ved bunden. Egentlig grundstødning har vi været forskånet for. Men vi ser os godt for!

Du skal have enten "Den Norske Los" eller "Havneguiden" fra Weilbach. De er lidt forskellige, men begge yderst nyttige, når du skal finde en havn eller ankerplads.

Skriv endelig igen, hvis du vil have mere hjælp, ideer eller inspiration.

Mvh
Henning

Lennarts billede

Hej Henning

Tusind tak for dit dejligt lange brev, man kan mærke det er skrevet med en passion for sejloplevelser.
Jammen det er jo lige præcist derfor vi har købt vores Nordship 32.

I øvrigt en skøn skøjte I har der, hvor mange fod er den ? og hvad er det for en bådtype.

Er der realistisk for os at sejle så langt i en 32 fods motorsejler ?

Da vi kommer fra Gilleleje i Nordsjælland, tror jeg vi vil forsøge os med Gôteborg og herefter Oslo.

Jeg er sikker på vi vender tilbage, vores erfaring med steder og sejllads er generelt er på et nul-punkt, da vi har haft en mindre motorbåd i Helsingør.

Nu skal der sejles igennem !!!

Vi ses måske en dag derude, og modtager gerne gode råd, og er ikke bange for at spørge Smile

Hilsen
Lennart

HenningOlsens billede

Hej Lennart
Det er en Bavaria 36. Den er vi glade for. Den har altid sejlet os sikkert gennem blæst og bølger.
Jo, det er bestemt realistisk for en 32 fods motorsejler. Med god forberedelse er der intet at frygte.

Vi ses på bølgen!

Mvh
Henning

tito sciutos billede

Hej,- for nogle år siden var jeg gast på en Trident 27 trimaran. Vi havde pragtfulde 4 uger i den norske skærgård fra Stavern gennem Sørlandet til Kristianssand, over til Skagen, Hirsholmene og hjem til Jyllinge. Så spring ud i det, vores fartøj var som sagt 27 fod.

Allan Lavridsens billede

FYI. Det skulle være muligt at uplade video direkte Wink mvh Allan

Annonce