Tursejlads

Tursejlads

Her udveksler vi blandt andet inspiration og idéer til tursejlads. Hvad du sejler i, hvor meget, og hvornår er ikke afgørende, der er plads til alle sejlere.

Kanal- og floddybder og gennemsejlingshøjder i Tyskland?

Er der nogen der kender et godt sted at få overblik over dybder og gennemsejlingshøjder på de tyske kanaler og floder? Vi overvejer muligheder for sommerens tur der kunne involvere at sejle til Hamborg og retur via en kombination af, Ejderkanalen, Kielerkanalen, den tyske vadehavskyst, den tyske østersøkyst og Elb-Lübeck kanalen. Jeg har fundet http://www.european-waterways.eu, men overvejer om der ikke er bedre kilder. Det virker som om den er mest rettet imod udlejede flodbåde. Er der i øvrigt nogen der har styr på hvor der kræves CEVNI certifikat? Jeg mener jeg en gang har læst at det ikke er en krav på Kieler kanalen da denne traktatmæssigt er en international vandvej. Tilsvarende antager jeg også at man kan gå af Elben op til Hamborg uden at dette bliver et krav, men jeg skal have undersøgt dette nærmere for at være sikker.

Hund med til Sverige

Påregner at sejle til vestsverige på sommerturen. Er der nogen der har erfaringer med at have hund med derover ? Jeg er klar over de gældende regler men er lidt i tvivl om hvad man "kan nøjes med" ved ankomst til første havn i Sverige. Kan man "nøjes" med at melde sin ankomst til Tolderne ved en opringning, eller skal man møde frem med hunden på et af de 2 steder på vestkysten hvor de har toldkontorer (Göteborg og Strömstad) ? Håber nogen der har prøvet det før vil komme med et svar på mine spørgsmål. Sejlerhilsen Tage Danielsen Maxi 999 "Triton"

Hygge planlægning

Jeg bruger meget fritid på at sejle - men rigtig meget fritid på, at tænke på, at sejle. Jeg nyder at sidde og hygge-planlægge fremtidige potentielle sejlruter til spændende steder. Er der nogle af jer her på Sejlnet.dk, som kan anbefale et site/APP/software, som kan bruges til at lave en fiktiv sejlrute. Jeg forestiller mig at sitet/softwaren indeholder angivelse af afstande, havnelods, seværdigheder, anbefalelseværdige sejlruter...osv. Findes sådan et site i det hele taget? Det er specielt afstande og sejlruter mellem havnene, som jeg er interesseret i.

Anløb af tyske havne

Hej. Overvejer et togt til nogle tyske havne på et tidspunkt. Har hørt at de kræver duelighedsbevis. Er der nogen der ved noget om det er korrekt?

Foreløbig tilmeldte til sejlnet træf nu med program i PDF



Link til stort kort:
http://www.sejlnet.dk/billede/ho/juelsminde-vedr-sejlnet-traef-b


PROGRAM I PDF:

http://www.sejlnet.dk/sites/default/files/traef_2013_juelsminde.pdf

************************************************************************************************************************

Hans Olsen = båd = 2 pers = Kolding


Jacob Laugesen = båd = 2,8 pers = Egå Marina


Søren Hofmann = bil = 1 pers = Aabenrå lystbådehavn


Jørgen Winding Pedersen = båd = ? = Struer havn


Finn Skov Nielsen = båd = ? = Horsens havn


Mikkel Skovsen = båd = 2+1 pers = Egå marina


Christian von Leck Østergaard = båd = 1 = Karløvig lystbådehavn


Rune Gøgsig = bil = ? = Egå marina


Trine Søe/ Allan Lavridsen = ? = 2+2 pers = Dragør lystbådehavn


Erik Juel Rasmussen = båd = 2 = Juelsminde marina


Torben Jørgensen = bil = ? = Gråsten - marina fiskenæs


Torben G = båd = ? = Assens marina


Søren Jarl Christensen = bil = ? = Horsens




Sejlnet forårs træf Juelsminde 19. maj 2013

Hej alle

Jeg har fået den store ære at være Allan / Trines medhjælper og praktiske gris i forbindelse med sejlnet træf forår 2013.

Valget faldt på Juelsminde ud fra følgende:
Vi kan ligge mange både side og side, klublokale adgang lige for enden af bro 14.
Nye fine bad og toiletforhold.
Mulighed for overnatning på campingplads og vandrehjem, begge steder ligger på havnen.
Super sand badestrand, hvis vi har nogle med de ønsker.
Gode sejlforhold fra Sjælland og det nordlige DK
Hvis det bliver aktuel, er det en fin spisested til billige penge på havnen, ja næsten alle ønsker kan opfyldes i Juelsminde.

Foreløbig plan. Endelig program kommer senere.
Bådene ankommer i løbet af lørdagen, og sidst på dagen tændes grillen til den medbragte pølse.
Søndag morgen fælles rundstykker og medbragt eget pålæg.
Søndag ca. kl. 10.00 Hollandsk auktion over:
Helt ny gummibåd http://kortlink.dk/c3a5
Helt ny foldecykel fra Dahon http://kortlink.dk/c3a6

Der vil være en præmie i form af en spand med plejemidler til båden, til den båd der kommer længst fra Juelsminde.
Ca. middag fælles frokost, sammenskudsgilde eller egen medbragte klemmer?
Om eftermiddagen laver Tante (S)krab en konkurrence for børnene.
Hvem fanger flest krabber på en time på krabbe-broen.

Kl. 15.00 Åben båd, vi går rundt og beser hinandens både og får gode ideer eller en god rødvin :-)
Ca. 18.00 fælles grill med eget medbragte, eller fælles spisning i byen til rimelig penge?

Hjemtur mandag morgen.

mvh
HO

[ibimage==9067==Bredde_400_px==Bredde_600_px==self==null]


Weekendtur langt hjemme fra

Hej Der er manger steder vi gerne vil besøge i vores sejlbåd, også steder der ligger langt fra vores hjemhavn, Horsens. Vi kan naturligvis besøge stederne i vores sommerferie, men jeg kunne godt forestille mig en weekendtur i for- og efterårs sæsonnen der ligger længere væk. Så tænkte jeg på om der kunne være nogle flinke sejlere, der vil sejle vores båd fra Horsens til f.eks. Sæby op til weekenden, hvis vi gerne vil have en weekendtur til Læsø, og sejle vores båd retur til Horsens? Bare en ide Hilsen Finn

Hvad er dine planer for 2013?

Har du allerede planer for, hvor du skal sejle hen i 2013? Måske du vil dele dine planer med os andre her på Sejlnet. Det kunne være du sad inde med nyttige og inspirerende tips til sommerturen.

Selv overvejer vi at leje båd i udlandet igen. Vi prøvede konceptet af i sommers, og vi blev bidt af det. Det betyder dog ikke, at vores ynglingssteder ikke skal besøges i den kommende sommer. Vi elsker blandt andet at sejle til Flakfortet.


Tre savnet i Biscayen!

http://nyhederne.tv2.dk/article.php/id-58069591:tre-fynboer-savnes-i-biscayen.html?forside

Musto MPX

Nogen der har erfaringer med et Musto MPX goretex sejlersæt som jeg overvejer at anskaffe mig?

i kajak over Nordsøen

Hej i sommeren 2014, vil jeg krydse Nordsøen fra Aberdeen til Thyborøn i kajak, non-stop. Jeg er selvforsynet, så vil sove, ordne toiletbesøg og spise fra min kajak. Jeg vil have en følgebåd med, men vil høre jer, om hvilken båd er bedst til turen, den skal have motor og gå for motor under hele turen. Vil også høre om der er nogen der kunne tænke sig at gå med i projektet, hvis i har en båd, alt brændstof, mad og drikkelse vil blive betalt, men ellers er det et frivilligt projekt. I kan se mere på min hjemmeside www.paddlethenorthsea.mono.net Med venlig hilsen Thomas Bechmann

Anker og ankerkæde

Nu sejler vi snart af sted på sommerferie i fire uger. Jeg er dog ved at gennemgå den lille båd for at gøre hende klar. Jeg er tvivl om, vi har ankerkæder og line nok på vores anker - findes der en eller flere tommelfinger regler for dette? Planen er nemlig at anker op flere steder i stedet for at gå i havn hver dag.

Spar 1659,50 på 14 dage :-)

Senest jeg var i Bogense, var afgiften for en overnatning steget med 20,- til nu 140,- pr. døgn.
det er åbenbart gennemsnit norden for Fyn.

Mulig det er billigt eller dyrt, måske ligefrem rimeligt, det er noget billigere end at være campist som snilt kommer op på 400,- 500- pr. døgn.

Men anyway, når man er så fattig og afgiftsplaget som jeg, er tiden inde til alternative ruter i sommerferien, og da det åbenbart er populært at tage syd på, gør jeg nok det samme.

For at opnå besparelsen, er taget udgangspunkt Egå marina, og med gennemsnitsprisen på kr. 140,- pr. døgn.

1. overnatning, for anker i vigen ved Juelsminde marina, har man en lille gummi-tut bagefter, er det nemt at ro ind til den fine sandstrand, og besøge toiletter og bruser. blød bund, god læ kr. 0,- sparet kr. 140,-

2. overnatning ved anløbsbroen ved Løverodde Kolding fjord, rimelig læ kr. 0,- sparet kr. 140,-

3. overnatning Årøsund marina - lækker havn kr. 110,- sparet kr. 30,-

4. overnatning Dyvig Bro Als - rigtig smuk natur - bliver to dage kr. 220,- sparet kr. 60,-

5. overnatning Sønderborg Lystbådehavn - klar til en længere tur dagen efter. desværre er priserne også steget her til kr. 140,- sparet kr. 0

Så går turen til slaraffenland - Langballigau - husk som noget af det første ved landgang at få en klippekort:

www.im-jaich.de/teilhaben/im-jaich-card.php
Med im-jaich card så får du den syvende overnatning gratis i flg. havne, og to øvro i rabat pr. nat.

 

6. - 7. - 8. overnatning i Langballigau (tre klip9- kr. 247,50 sparet 172,50 

9. overnatning Maasholm - indsejlingen til der Schlei - dyrt kr. 98,- sparet 42,- 

10.  - 11. - 12. yachthafen Arnis (tre klip)- kr. 247,50 sparet 172,50 

13. overnatning vælg en gratis i Langballigau eller Arnis kr. 0 sparet 140,- 

14. overnatning - man bør ofre de 17 øvro på et besøg Stadthafen Kappeln - det er sjovt en enkelt gang at ligge i byen - rigtig gode og billige spisesteder. Kr. 127,50 sparet kr. 12,50 

Det var de 14 dage, så kan man vælge at forsætte, eller søge hjemad til de dyre havne.
men sparet er kr. 909,50 

Vi plejer gerne at spise i byen min. fem gange, her sparer man pr. person min. 75,- pr. gang.
Sparet 750,-

Bare mine 10 cent
Og så er det ufattelig smukt på denne tur.

 


2 danskere reddet ved Bermuda.

To danskere reddet i land nær Bermuda. De to måtte tilbringe fem timer i redningsflåde, efter deres båd begyndte at tage vand ind midt ude i "ingenting". En sejltur fra Bermuda til Azorerne udviklede sig lørdag eftermiddag dansk tid dramatisk for to danske sejlere, da deres båd pludselig begyndte at tage vand ind. De to danskere måtte i redningsflåden og alarmerede hurtigt Søværnets Operative Kommando (SOK) i Danmark. "De ringede direkte til os ved hjælp af en satellittelefon. Derefter tog vi kontakt til amerikanerne, som sendte et fly derud, mens et finsk flådefartøj sejlede derud og hjalp dem i sikkerhed," siger vagthavende ved SOK. Danskerne måtte tilbringe mere end fem timer i redningsflåden, inden de blev hjulpet om bord på det finske skib. "Det skete 1100 kilometer øst for Bermuda, så det er midt ude i ingenting," siger den vagthavende og fortsætter: "Der er tale om en lystbåd, som var på vej fra Bermuda til Azorerne. De to personer er i sikkerhed nu, og de er ved godt mod." SOK har endnu ikke yderligere oplysninger om, hvem de to personer er, og hvor i Danmark de kommer fra. Kilde: http://nyhederne.tv2.dk/article.php/id-50516520:danske-sejlere-reddet-ved-bermuda.html?forside

Søger tips til Vestsverige

[gmap line=55.58952170935813,12.722534257918596 + 55.68253982191554,12.744506914168596 + 55.800045964585074,12.733520586043596 + 55.880241168244595,12.700561601668596 + 56.0585426838971,12.623657304793596 + 56.144325435963864,12.502807695418596 + 56.187145164031456,12.403930742293596 + 56.32141088134186,12.348999101668596 + 56.443062312179734,12.458862382918596 + 56.55827163355031,12.568725664168596 + 56.66709471006254,12.535766679793596 + 56.781623569807095,12.447876054793596 + 56.877798567514,12.294067461043596 + 57.00365377373347,12.184204179793596 + 57.0992586043773,12.096313554793596 + 57.19461748362549,12.008422929793596 + 57.295667216181094,11.997436601668596 + 57.45440720858501,11.822021640837193 + 57.6312873598563,11.800048984587193 |zoom=7 |center=56.553427752820355,12.447509765625 |width=100% |height=600px |control=Small |type=Hybrid] Vi planlægger at sejle ca 14 dage til sommer i det område jeg har markeret på kortet, og modtager med kyshånd tips til gode oplevelser og havne langs ruten. mvh Allan

Mulighed for at være gast på S/Y DANIA

Hej Langturs venner

Jeg er på mailingliste med S/Y DANIA, og deler derfor denne mail med Jer.

MVH
Christian

 

S/Y Dania info@daniashjemmeside.dk

[ibimage==6900==Bredde_300_px==none==self==null]

Hej alle på Danias mailliste,

Efter 4 gode måneder i det caribiske er vi nu ved at gøre klar til hjemturen mod Europa. Vi har fået en ledig gasteplads fra Antigua (vores sidste stop i Caribien) til Azoerne. Så hvis du eller nogen du kender har lyst til en gang vaskeægte langturssejlads må du endelig melde tilbage hurtigst muligt. Turen forventes at tage i omegnen af 3 uger og starter med afsejling fra Antigua ca 1. maj.

[ibimage==6901==Bredde_400_px==none==self==null]

Vi har derudover også ledige pladser på de lidt kortere stræk fra Azoerne og hjem via den engelske kanal. Afsejling fra Azoerne bliver ca 7. juli. Som I måske har opdaget har vi for et par uger siden lagt billeder op på hjemmesiden fra den sydlige del af Caribien. Vi håber at få de sidste Caribiensbilleder klar på hjemmesiden inden vi stikker af mod Azoerne.

 

De bedste sejlerhilsner Anders og Lasse

info@daniashjemmeside.dk - http://www.daniashjemmeside.dk


Baby ombord - gode råd

Vi vil gerne have vores lille datter med ud at sejle i den kommende sæson, hvor hun er mellem 6-8mdr. gammel. Men vi er i tvivl om, hvad vi skal gøre i forhold til redningsveste/ sikkerhed og også de mere rent praktiske elementer som bl.a. "fiksering" ifm. havnemanøvre. Vi håber, at der er nogen som har erfaringer med så små størrelser ombord eller blot har hørt om gode råd, som I har lyst til at dele med os? Mvh Rasmus og Julie

Redningsvest til hund

Hej alle Vi har 2 hunde - en gammel på snart 12, størrelse nogenlunde som en lille shetlandspony, og en yngre flatcoated retriever på 7 år, som vi har hentet i internat i efteråret. Den gamle plejer at komme i pension hos svigermor i sommerferien. Han har været med på båden et par gange, men kan ikke komme forbi forkahytten uden at skvatte i vandet. Den unge (yngre) vil vi gerne have med til sommer. Han skal lære at færdes på båden, det tror vi nok han lærer hurtigt. Men han skal også have en redningsvest, ikke så meget for at kunne svømme, men så vi har et håndtag i ryggen på ham til at lange ham ombord og fiske ham op med bådshagen, hvis han ryger overbord. Vi har fundet et sted, http://www.kirstensdyrebutik.dk/ hvor vi kan få en vest til ham til ca. 200 kr. Det lyder næsten for billigt til at være sandt, så vi spørger lige herinde, om andre har erfaring med stedet, og om det er ok varer? Andre steder, vi har søgt, koster en hundevest kr. 599 og opefter.

Børn ombord

Vi skal have 2 børn (børnebørn) med ombord til sommer. De skal sejle med i cirka 2 uger og de er 6 og 10 år. De har ingen sejlererfaring, men er ok nysgerrige. Er der nogen herinde på Sejlnet, der har nogle tips og tricks til børn ombord? Vi har ikke selv erfaring med børn ombord, og vi tænker om de eventuelt bliver søsyge?

Vi tænker på om man skal lære dem lidt, mens man sejler?

Hvad skal vi tænke på med hensyn til havnemanøvre? Skal man bare sende dem om læ?

Hvad kan vi underholde dem med?

Jeg har allerede sørget for redningsveste i deres størrelser, og der bliver indkøbt regntøj og støvler, så vejret ikke bliver en undskyldning. Det bliver bare en stille og rolig sommerferie, og vi har allerede planlagt ikke sejle lange stræk.

Gode erfaringer og råd modtages gerne.


Log- og turbeskrivelsesbog

[ibimage==4375==Bredde_600_px_admin_only==none==self==null]

En ny sæson står for døren og jeg vil indføre noget nyt ombord på Rica. Jeg kunne godt tænke mig at føre en slags logbog/turbeskrivelsesbog. Tanken er at skrive, hvornår og hvor man sejler hen, og hvad der opleves undervejs. Måske også notere, hvem der er med ombord. Jeg ved godt, at jeg kan benytte Sejlnets log til dette - hvilket jeg selvfølgelig også vil gøre, men det er noglegange også rart at have noget på papir.

Findes der nogen god logbog til dette? (hvor kan den købes)

Hvad er jeres erfaringer med den slags log?


Annonce