Mjels Vig Bådehavn

Viser nuværende, publicerede udgave af harbour Mjels Vig Bådehavn, sidst redigeret af WSJ den 21/07/2016 - 22:41
3
Gennemsnit: 3 (4 stemmer)
Havnens telefonnummer: 
74 49 06 21
Færgevej 9
Nordborg 6430
Danmark
55° 1' 55.4988" N, 9° 42' 55.6596" E
Havnepenge: 

Både under 10 meter i længden koster 100 kroner per døgn.
Både over 10 meter i længden koster 130 kroner per døgn.

Antal havnepladser: 
40
Frihavn: 
Nej
Blå flag: 
Nej

Mjels Vig Havn er placeret ved den nordlige udgang af Alssund. Havnen er en privat naturhavn, der ligger i naturskønne omgivelse. Havnen har et hyggeligt bådehus (ligger lige ved havnen og ligner lidt en privat bolig), med moderne faciliteter (toilet, bad og køkken). Der er et køleskab, hvor man kan købe æg, kartofler og et par andre småting. Udendørs er der indrettet grillpladser, der står til rådighed for alle havnens gæster. For børnene er der rige muligheder for at gå på opdagelser og lege i naturen.

Mjelsvig Bådelaug har hjemhavn i Mjelsvig Bådehavn.

Seværdigheder

Omgivelserne ved det naturbeskyttede Oldenor og ved Mjels Sø indbyder til vandreture i den smukke natur. Derudover byder området på et stort fugleliv.

Besejling: 
Mjels Vig havn kan anløbes døgnet rundt, der skal dog tages hensyn til sigtbarheden. Fra den nordlige udgang af Alssund bøjer man af til Stegsvig og sejler mod øst ad den smalle 3 meter dybe rende Stegløb i Dyvig. Herfra sejler man styrbord ind i Mjelsvig, hvor man følger den private bøjeanvisning i det 2,5 meter dybe vand, indtil man når frem til Mjelsvig Bådehavn. Afmærkningen i Mjelsvig er kun udlagt i sejlsæsonen.

Kommentarer

Vælg din foretrukne kommentarvisning og klik på "Gem indstillinger" for at aktivere dit valg.
Finn Johannsens billede

Lille, men fredeligt og hyggeligt sted.

Johnny Andersens billede

Lille og hyggeligt sted med gode og pæne faciliteter.
Dejligt område for gåture i den skønne natur.

Annonce